top of page

Frøkenhat, Zinnia


Blomsterbed af Frøkenhat, Zinnia og Marokansk Torskemund
Frøkenhat, Zinnia her plantet i en stor gruppe sammen med Marokansk Torskemund

Frøkenhat, Zinnia Elegans, er skærehavens ukronede dronning med store, perfekte, farvestrålende blomster i klassisk form og med en utrolig holdbarhed. Samme blomst kan sagtens stå smukt i tre uger i bedet. I vasen holder Frøkenhat også længe, 1-2 uger er slet ikke unormalt.


Frøkenhat, Zinnia Elegans, blomst med stor krone, rosa/pink/lyserød
Frøkenhat, Zinnia Elegans, blomstrer i smukker farver

Zinnia eller Frøkenhat, som vi kalder den herhjemme, er en fantastisk sommerblomst med mange gode egenskaber. Den er nem at forspire i marts - april eller kan sås direkte på friland, den har store pom pom blomster i et væld af skønne farver, den er fantastisk som snitblomst og så tiltrækker den bier, sommerfugle og mange andre insekter, som elsker dens nektar.



Frøkenhat er det perfekte valg til skærehaven, da blomsterne sidder på lange stive stængler og blomsterne er meget holdbare i buketter. Jo flere blomster du plukker, jo flere nye blomster får du. Zennia er nøjsom og ser fantastisk ud i krukker på terrassen eller plantet i store grupper i bedet.


Zinnia er en etårig plante, der helst vokser fra frø, da de ikke kan lide at blive delt. De foretrækker fuldt sollys og tilstrækkeligt med vand, og under disse forhold vil de vokse hurtigt og blomstre frem til efterårets første frost. 


Sorterne som jeg har plantet i år hedder Zinnia Lilleput, som bliver 40 cm høj og Zinnia Elegans, der bliver 80 cm høj. Det tager 5-15 dage før de første spirer dukker frem, så man skal ikke vente længe for at se resultater.


Frøkenhat, Zinnia, farverigt blomsterbed
Frøkenhat, Zinnia er en perfekt snitblomst og jo flere blomster du klipper af jo flere kommer der.

Zinnia er en slægt af planter af stammen Heliantheae inden for familien Asteraceae. De er hjemmehørende i krat og tørre græsarealer i et område, der strækker sig fra det sydvestlige USA til Sydamerika, og især mangfoldig i Mexico. Planten er opkaldt efter den tyske botaniker Johann Gottfried Zinn (1727 – 1759).


Frøkenhat, Zinnia Elegans i farverigt blomsterbed
Frøkenhat, Zinnia Elegans, er skærehavens ukronede dronning med store, perfekte, farvestrålende blomster i klassisk form og med en utrolig holdbarhed.

Kronbladene på Zinnia planten kan have forskellige former, de kan sidde i enkeltrækker med et synligt center (enkeltblomstrende Zinnia), de kan sidde i talrige rækker med et center, der ikke er synligt (dobbeltblomstrende) og have kronblade, der er et sted midt imellem med talrige rækker, men synlige centre (semi) dobbeltblomstrende Zinnia). Blomsterne kan også have flere former.


Nyd dine Frøkenhat blomster hele sommeren igennem.


Frøkenhat, Zinnia, flot stor pink blomst
Kronbladene på Zinnia planten kan have forskellige former.


Seneste blogindlæg

Se alle

Comentarios


bottom of page