Slip kreativiteten løs og mal dit eget tapet, det kan gøres ret nemt og det er super billigt. Gør din indretning af boligen personlig og udtryk din egen stil. Vær ikke bange for at skille dig ud, for når du forvandler din bolig med et unikt look, så føler du dig meget mere hjemme og i harmoni med omgivelserne.
Tapetudsmykningen har virkelig forvandlet rummet på en fantastisk måde og den lilla farve komplementerer smukt makeupbordet. Jeg har lagt meget energi i at male og dekorere møblet, og jeg ønskede at det skulle stå i centrum og skinne. Møblet er udført i rokoko stil og de mønstrene tapeter har skabt en atmosfære af vintage-charme. Møblet er nu omgivet af glamour og nostalgi - og det fortjener det. Skab din egen atmosfære og stil og mal dit eget tapet.
Mal dit eget tapet - det er billigt og nemt
Jeg kan være en utålmodig sjæl når jeg får en idé - og så er der ikke langt til handling. Jeg bruger det jeg har og i dette tilfælde havde jeg skabelonerne, som jeg har brugt flere gange på mine dekorerede møbler. Så jeg kunne hurtigt selv skabe et flot tapet og lave det lige som jeg synes. Kast dig ud i det og mal dit eget tapet - bliver det ikke som du synes i første omgang, så mal det over og prøv igen.
Kast dig ud i det og mal dit eget tapet
Resultatet i gæsteværelset er fantastisk! Jeg valgte en smuk lilla farve til at male to af væggene. For at tilføje et ekstra lag af elegance og dybde brugte jeg to flotte skabeloner til at skabe mønstre i to mørkere nuancer af den lilla farve. Jeg blandede simpelhen bare sort i den lilla farve. Så du behøver ikke en masse farver af maling, brug sort eller hvid hvis du vil lave samme effekt som her. Mal dit eget tapet - det er bare med at komme i gang.
Skab et glamourøst look - mal dit eget tapet
Resultatet er et smukt gammeldags og luksuriøst udseende tapet, der virkelig løfter rummets æstetik. Det er utroligt tilfredsstillende at se, hvordan en simpel malerproces kan skabe sådan en imponerende effekt.
Mal dit eget tapet - slip kreativiteten løs
Det hjemmelavede “tapet” er blevet super flot og har virkelig løftet rummet, men vigtigst er det, at farven klæder sminkebordet. Det der kun skulle have været én farvet væg tog om sig. Nu er lofter og vægge malet og to vægge fik identiske håndmalede “tapeter”. Nå, ja, og så kom der også gardiner op og gardinstængerne fik en gang guld, samt bøjlerne på de to knager.
Jeg fandt nogle gamle lamper frem fra min samling og valget faldt på denne helt fantastiske Lyfa lampe med Orrefors glas, som er et dansk design fra ca. 50erne.
Sminkebordet, som jeg har brugt meget tid på at male og dekorerer, er kommet i fokus og stråler sammen med den flotte lilla farve
コメント