top of page

Naturlig Universal Salve

Denne naturlige universal salve virker helende og beroligende på al slags tør hud. Bruges efter behov flere gange dagligt. Salven er meget drøj og derfor er det kun nødvendigt at tilføre huden/hudområdet et tyndt lag. 


Naturlig Universal Salve lindrer hudirritation, eksem, psoriasis og dermatitis og er specielt velegnet til tør hud. Brug den for eksempel på negle og neglebånd, fødder og tørre hæle, tørre hudpletter, røde kinder og på tørre albuer. 


Fordele ved naturlige ingredienser

At vælge en salve baseret på naturlige ingredienser som Naturlig Universal Salve betyder, at du undgår syntetiske kemikalier, som kan være hårde og irriterende for huden. Naturlige olier og ekstrakter indeholder en rigdom af vitaminer, mineraler og antioxidanter, der arbejder sammen for at pleje og beskytte huden på en sikker og effektiv måde.

Naturlig Universal Salve indeholder heller ikke vand og du får derfor en meget drøj salve, hvor du kun behøver at tilføre en smule salve på huden for at opnå alle de gode virkninger.


Naturlig Universal Salve i 60ml aluminiumbøtte
Universal salven er lavet på naturlige ingredienser og kan lindre og hele problemhud

Naturlig Universal Salve indeholder: 


Mandelolie er fremragende til de fleste hudtyper, blødgør og fugter huden 


Vindruekerneolie er fyldt med antioxidanter og omega fedtsyrer og god mod aldrende hud 


Solsikkeolie har et højt indhold af E-vitamin som er afgørende for at forhindre skade på hudcellerne af f.eks. ultraviolet lys eller UVA fra solen. Rig på A, C og D vitaminer og antioxidanter. Blødgørende og fugtbevarende og er gavnlig for tør, dehydreret eller følsom hud 


Jojoba olie er effektiv til tør hud og forbedrer hudens fugtighedsniveau og reducerer tilstoppede porer. Jojobaolie kan mindske fine linjer og rynker. 


Granatæblekerneolie hjælper med at reducere betændt hud og regenerere ny hud. Lindrer tørhed og udglatter fine linjer og rynker. Er velegnet til eksem, rødme og følsom hud, hvor olien virker beroligende og fugtgivende. 


Citron Tea Tree olie er antiseptisk, antimikrobiel og antiinflammatorisk, der hjælper helingen af en lang række hud- og negle relaterede problemer. 


Pebermynte olie er kløestillende, kølende og rensende. 


Lavendel olie er antiinflammatorisk og hjælper med at mindske rødme og irritation i huden. Antibakteriel og bekæmper hudinfektioner og fremmer heling. Lavendel olie er også antioxidant og beskytter huden mod skadelige frie radikaler. 


Appelsin olie er antioxidant, anti-bakteriel, anti-inflammatorisk og stimulerende. Appelsinolie reducerer bakterier på hudens overflade, forebygger hudirritationer, mindsker inflammation og rødme i huden. Appelsinolie nærer og forstærker skrøbelige negle og neglebånd og har en antifungal effekt der kan hjælpe med at forebygge og behandle neglesvamp.


Morgenfrue olie menes at være nyttig mod en række hudproblemer såsom psoriasis og eksem og er traditionelt blevet brugt til at fremskynde sårheling, forbrændinger og snitsår. 


Geranium olie virker opstrammende på huden, er antiseptisk, anti-inflammatorisk og hjælper mod overbelastet hud og giver hurtigere helbredelse af sår ved dermatitis og akne hud. 


Naturlig Universal Salve i 60ml aluminiumsbøtte

Bøtten kan genbruges til mange ting som opbevaring af smykker, sæbe eller måske til små kontorartikler som papirclips og elastikker. Ved at genbruge bøtten bidrager du til at reducere affald og beskytte miljøet.


Naturlig Universal Salve i 60ml aluminiumbøtte
Geranium olie, på dansk Storkenæb, er antiseptisk, anti-inflammatorisk og hjælper mod overbelastet hud

Bag Om Naturlig Universal Salve

Jeg har altid haft en passion for naturlige og hjemmelavede produkter, især dem der kan gøre en forskel for hudens sundhed og velvære. Målet med Naturlig Universal Salve har været at skabe en salve, der både er effektiv og samtidig skånsom mod huden. Jeg er stolt af at kunne dele denne salve med jer, og jeg håber, den vil afhjælpe jeres hudproblemer, som den har gjort for mig og min eksem på fødderne.


Tips til brug af Naturlig Universal Salve:

  • Neglebåndspleje: Massér en lille mængde salve ind i neglebåndene for at holde dem bløde og forhindre revner.

  • Hælpleje: Påfør Naturlig Universal Salven på hælene morgen og aften - eventuelt inden sengetid kan du dække fødderne med sokker for en intensiv fugtbehandling natten over.

  • Lindring af solskoldning: Hvis du har været for længe i solen, kan et tyndt lag af Universal Salven hjælpe med at lindre og reparere skadet hud.


Naturlig Universal Salve i 60ml aluminiumbøtte
Brug salven på neglebånd, fødder og tørre hæle, tørre hudpletter og hænder, røde kinder og på tørre albuer.

0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle

Comentarios


bottom of page